Mission Øst betina gollander-jensen generalsekretær inklusion i armenien
Af Svend Løbner 7. maj 2022 | Mission Øst

"At blive mor forbinder dig med verdens mødre"

MORS DAG: Da generalsekretær Betina Gollander-Jensen fødte sit første barn, tænkte hun: Jeg er ikke den første, der har gjort det! Siden har moderskabet skabt samhørighed med alle verdens mødre og præget hendes syn på medmennesket generelt.

Hvordan er det at være mor på hjemmefronten og samtidig rejse verden rundt som generalsekretær for en international hjælpeorganisation?

Det har sine udfordringer, men giver også perspektiv på hjælpearbejdet. For som mor må man slippe sig selv, tænke på barnet og navigere i kaos, i håbet om at alt ender godt. Og hele tiden have mennesker i fokus, pleje relationer og prøve at forstå den kærlighed, der omgiver alle, som er født af en mor. Og det er jo alle.

Mission Øst Generalsekretær Betina Gollander-Jensen

’Vi var ved at miste vores datter’

Betina Gollander-Jensen er generalsekretær for Mission Øst og har som hjælpearbejder oplevet konflikten mellem at være mor i et helt særligt kærlighedsforhold til sit barn og samtidig måtte overgive barnet til andre i krisesituationer.

- Da jeg var udstationeret til Sudan, kom min mand og min lille datter på 1 år og besøgte mig. Fordi hygiejneforholdene ikke var de bedste, blev min datter meget syg og blev indlagt på hospitalet i fem dage i Sudans hovedstad Khartoum. Vi var ved at miste hende. Jeg kunne slet ikke rumme at arbejde, fortæller hun og holder en kort pause.

- Det endte med, at jeg sendte mand og barn hjem for at være sikker på at min datter blev rask. Og det blev hun heldigvis.

Det vigtigste er dit barns sikkerhed

Men det krævede mod at slippe datteren og resulterede også i modsatrettede følelser, fortæller Betina Gollander-Jensen:

- Det var en meget mærkelig følelse at se flyveren lette. Sikke en lettelse! Man skulle tro, at jeg var dybt ulykkelig over ikke at kunne være sammen med mit barn, men jeg var lykkelig over at sende hende væk i sikkerhed.

Hun fortsætter:

- Det fik mig til at tænke på alle de mødre som fx under krige må vælge at sende deres børn væk. Det ser vi fx nu i Ukraine, hvor mødre sender deres små børn på 10-11 år afsted alene. Det kan jeg faktisk godt forstå. Det vigtigste er dit barns sikkerhed. Det er vigtigere at dit barn er sikkert, end at du er sammen med det. Det er det ansvar du har som forældre: Barnets overlevelse.

Forbundet med alle kvinder i tid og sted

Og det grundinstinkt kommer også til udtryk i hjælpearbejdet, hvor hun som mor kan identificere sig med andre mødre i historien og rundt omkring i verden:

- Det er en mærkelig vidunderlig følelse at blive mor. Hidtil har man levet som enkeltindivid med sin egen historie, men pludselig bliver ens historie forbundet med alle kvinder gennem tiderne.

Hvordan mærkes det at være medskaber af et nyt liv?

- Det er en blanding af at blive meget ydmyg og taknemmelig, og at blive bevidst om, at man er en del af noget større som rækker på tværs af lande og tid. Da jeg skulle have mit første barn, tænkte jeg også: ”Jamen, jeg er jo ikke den første, der har gjort det!” 

Ansvarlig for barnets tryghed og trivsel

Mission Øst i Sinjar Irak. Mor vasker sit barn

Hvad gør det ved dig som mor at møde kvinder og mødre i verden, fx i Sinjar, hvor Mission Øst hjælper yazidi-kvinder, som har oplevet de mest forfærdelige overgreb?

- Det berører mig dybt at sidde og tale med dem. Kernen i at være mor er, at din hovedopgave ikke er dig selv, men barnet. Nu skal du være uselvisk og give noget af dig selv. Du er ansvarlig for at sikre barnets tryghed og trivsel. Og hvis ikke du kan det, bliver du fortvivlet. Dybt fortvivlet og ulykkelig.

Det samme må fattige kvinder i fx Nepal føle det…

- Ja, når du har fået et barn, må du sætte barnets behov først. Så må du gå sulten i seng, hvis det er sådan det er. Du er nødt til at tage dig sammen. At være forælder er at være rollemodel. Du er hele tiden nødt til at være på tæerne. Man kan ikke sygne hen.

Rollerne er byttet om

Før Mission Øst var Betina Gollander-Jensen international chef i Caritas Danmark, flygtningekoordinator i Amnesty International, programansvarlig i Dansk Flygtningehjælp og udstationeret for Det Danske Udenrigsministerium i Kenya. Hun har også været udsendt af FNs flygtningeorganisation UNHCR i Sydafrika, Mozambique, Uganda og Sudan.

- I lange perioder valgte jeg at være væk fra mine børn, fx i Sudan, hvor jeg var væk fra min datter syv uger ad gangen, næsten to måneder. Og så kun en uge sammen med hende. Det gjorde jeg et halvt år. Det kunne jeg, fordi jeg var sikker på, at min mand som omsorgsperson gav mit barn tryghed og kærlighed.

- At han stillede op, gav mig et rum til at investere min tid for at kunne forbedre familiens vilkår for børnenes skyld. Det er jo det, typisk mange mænd gør – og det er det vi ser i lande som Nepal, hvor faderen er migrantarbejder. I mit tilfælde var rollerne så byttet om. Også fordi jeg føler, jeg har noget, jeg skal gøre i det her liv gennem mit arbejde.

Alle er børn af forældre

Men det er ikke rejser det hele. At være generalsekretær betyder også lange arbejdsdage på kontoret, hvor hun har det øverste ansvar for 200 medarbejdere i 11 arbejdslande.

Hvordan matcher professionel ledelse med passioneret moderskab?

- Jeg synes ikke, at man skal abstrahere fra det følsomme. Det er ikke sådan, at jeg er én person derhjemme og en anden på arbejdet. I bund og grund handler vores relationer om mennesker. I familien er man følelsesmæssigt forbundne – og det er man langt hen ad vejen også på arbejdet: vi arbejder for samme værdier og for at hjælpe de fattigste.

- Efter jeg fik børn, blev jeg bedre til at se mennesket. Fordi man har set et lille sårbart barn vokse op, kan man pludselig også bedre få øje på andre menneskers personlighed. At være mor skaber en følelse af samhørighed med alle mødre på tværs og samtidig en genkendelse af mennesket i medmennesket, så at sige. At de også er børn af forældre.

100
dkk

Donér