Familier flygter fra det østlige Ukraine fra bomber, der ødelægger huse og hele kvarterer. De vil hellere blive sammen, og venter derfor spændt i Vestukraine på krigens udvikling.

Skal ukrainske kvinder og børn flygte over grænsen fra det krigshærgede Ukraine til sikkerhed i EU, eller skal de blive hos deres mænd? Uanset hvad de vælger, modtager de mad, hygiejneartikler og overnatning fra Mission Østs samarbejdspartnere i Ukraine og på grænsen til Ungarn.

John Karren, som er en erfaren konsulent for Mission Øst, er netop hjemvendt fra en nødhjælpstur over grænsen til Ukraine.

Bomber blæste alle vinduer ind

Her mødte han blandt andre Lyudmila fra Lugansk-regionen i det østlige Ukraine, som er flygtet mod vest med sin lille søn Vlado på kun 20 måneder og hendes mand og anden søn. Hun fortæller, at hendes by blev bombet fra luften, og at en enorm eksplosion uden for familiens hus blæste alle vinduer og døre ind og kastede hende på gulvet. Sammen med sin mand og to børn søgte de ly i husets kælder.

Næste morgen så familien, at deres nabohuse var blevet totalt ødelagt. Så de pakkede hurtigt deres papirer og det mest nødvendige og skyndte sig af sted i deres bil. Nu bor de på en skole i den vestukrainske by Berehove, hvor frivillige laver mad, uddeler hygiejneartikler og har lavet sovepladser til 60 personer med hjælp fra den lokale kommune. Det er områdets baptistkirker, der står bag hjælpen med støtte fra HBAid, som Mission Øst støtter.

Familier venter, for at se, om de kan blive sammen

Hvordan er situationen i Ukraine og grænseområderne lige nu? spørger vi John Karren

– Da strømmen af ​​flygtninge var på sit højeste, kom 2.000 mennesker over grænsen til Ungarn hver dag ved grænseposten, hvor HBAid har et modtagecenter.

Lige nu kommer der meget få, siger han, men det betyder bestemt ikke, at den humanitære katastrofe er forbi. Det betyder simpelthen, at den første bølge af forskydning er forbi:

– “Der er hundredtusindvis af fordrevne personer inde i den vestlige del af Ukraine, som afventer udviklingen af ​​situationen. Der er en national undtagelsestilstand, hvor alle mænd mellem 16 og 60 år skal blive i landet, hvis de er nødvendige for at kæmpe. Familierne ønsker ikke at blive adskilt, så derfor venter de og ser, hvad der sker med håbet om, at de kan holde sammen på deres familier,” siger John Karren.

Tager sig af 500 fordrevne personer

Så hvad skal der til nu?

– Der er stadig mange fordrevne mennesker inde i Ukraine, som har mistet deres hjem og har brug for grundlæggende nødhjælp. Vejret er blevet varmere, så i det område er situationen bedre. Men de har stadig desperat brug for mad, husly, hygiejneartikler og nogle gange køkkenredskaber, så de kan klare sig. De fordrevne lever under stort pres.

John Karren besøgte HBAids partnere, som er en velgørende fond under regionens baptistkirker.

– De tager sig allerede af 500 fordrevne, giver dem husly og laver mad til dem tre gange om dagen. Familier sover i kirker, skoler og på vandrehjem og hoteller eller på private overnatningssteder.

Har sendt 20 lastbiler med nødhjælp

HBAid i Ungarn har allerede sendt 20 lastbiler med donerede fødevarer og hygiejneartikler.

– De er meget dedikerede, siger John Karren. – De har arbejdet uafbrudt, siden krigen begyndte.

HBAid er en af ​​to organisationer i EU-Cord netværket, der reagerede på Mission Østs anmodning om samarbejde om nødhjælp til ukrainske flygtninge og fordrevne. Den anden organisation er Medair, som Mission Øst samarbejdede med i 2015, da Nepal blev ramt af to store jordskælv, og i Syrien for nylig. Danida stillede nødhjælp til rådighed kun to dage efter krigen begyndte.

I Nepal var John Karren også involveret som konsulent og sørgede for, at Mission Østs kontor i hovedstaden Kathmandu hurtigt tilpassede sig situationen og gav nødhjælp til jordskælvsramte nepalesere på landet.

Har en fælles historie med de østlige lande

Hvorfor engagerer du dig selv i nødhjælp?

– Jeg har altid arbejdet tæt sammen med nødhjælps- og udviklingsorganisationer. Jeg har været tæt knyttet til landene i det tidligere Sovjetunionen siden 1994 og har arbejdet i Centralasien og Kaukasus: otte år i Georgien og Armenien og i fire år i Kasakhstan , Kirgisistan og Tadsjikistan. I sidstnævnte for Mission Øst. Så jeg har en fælles historie med de lande.

John Karren fortsætter med at koordinere Ukraines nødhjælpsindsats fra Mission Østs kontor i Bruxelles.

Billedet: Lyudmila og sønnen Vlado. Navnene er ændret af hensyn til deres anonymitet.